Træningstider
Hver onsdag fra 8:00 – 8:45.
Hvis du har gener i f.eks. bækken eller ryg på grund af din graviditet, så kan skånsom træning og personligt tillagte øvelser være noget for dig.
Midtjysk Fysioterapi tilbyder træning til dig, som kan have svært ved at komme igennem dagligdagen og graviditeten, fordi du lider af ømhed eller smerter.
Måske har du endda svært ved at passe dit arbejde eller din normale træning grundet smerter, og i så fald kan du overveje dette forløb.
Om Træningen
Der tilbydes et personligt træningsprogram til dig, som du både kan lave hjemme under graviditeten og bruge efter fødslen.
Dette program, og træningen her på stedet, består af skånsomme øvelser, der gør dig mere smidig og styrker kroppen, så du kan træne med færrest mulige gener.
Holdet
Træningen foregår i små hold og bliver tilpasset den enkeltes niveau. Du skal medbringe løst tøj og indendørs sko.
Om graviditetsgener
Graviditetsgener er en naturlig del af graviditeten, og mange kvinder oplever forskellige former for fysiske og mentale udfordringer under denne periode, herunder kvalme, træthed, rygsmerter o.l.
Det er vigtigt at huske på, at disse er midlertidige lidelser, men der er dog ting - såsom træning - der gør, at man kan mindske nogle af de mest almindelige gener.
Gennem et forløb som dette styrker du musklerne i ryg, ben og bækken, og træning generelt har positiv indflydelse på stress og søvnkvalitet.
Priser & tilmelding
Det fulde forløb: 860 kr.
Dette forløb indeholder en forundersøgelse, hvor vi tager en snak om dig og dine udfordringer med graviditeten. Derudover gennemgår du nogle tests, som bliver brugt til dit personlige træningsprogram.
Du vil efterfølgende få tilsendt programmet. Dertil hører 6x træningsgange her på klinikken.
Alternativt kan du vælge kun at deltage i 6x træning, hvilket koster 510 kr. Der gives tilskud fra ”Danmark”.
Tilmelding i receptionen eller på 97 12 72 57. Træningen bliver varetaget af fysioterapeut Tenna Madsen.