GynObs fysioterapi – behandling af bækken og underliv
GynObs står for gynækologi og obstetrik og omfatter behandling af gener relateret til underliv, bækken og reproduktion – både hos kvinder og mænd. Som fysioterapeuter tilbyder vi specialiseret behandling og træning, der støtter kroppen i livsfaser med store forandringer eller efter operationer. Hos Midtjysk Fysioterapi vil vi gøre vores bedste for at hjælpe dig.
For kvinder:
- Bækkenbundstræning før og efter graviditet og fødsel
- Behandling og træning til gravide med graviditetsgener i lænd, bækken og underliv
- Genoptræning efter kejsersnit eller gynækologiske operationer
- Behandling af underlivssmerter (fx endometriose, vaginisme, arvæv)
- Behandling af mavesmerter relateret til underlivet
- Hjælp ved både urin- eller analinkontinens og nedsynkning (prolaps)
- Smerter ved halebenet enten efter fald eller smerte der er tilkommet
For mænd:
- Bækkenbundstræning ved urin- eller analinkontinens eller efter prostataoperation
- Behandling af smerter i bækken og underliv (fx kronisk prostatitis)
- Genoptræning efter kirurgiske indgreb i underlivet
- Behandling af mavesmerter relateret til underlivet
- Støtte ved seksuelle dysfunktioner relateret til muskulære spændinger
- Smerter ved halebenet enten efter fald eller smerte der er tilkommet
Når du kommer til en konsultation hos os
Samtale: Vi taler om dine gener, fx smerter, inkontinens, graviditet, fødsel eller operationer.
Bækkenbundsvurdering: Typisk vil det være ved en indvendig undersøgelse (kun med samtykke). I nogle tilfælde vil det ikke være relevant med indvendig undersøgelse med det samme, men mere en undersøgelse af lænd, bækken eller maveregion.
Plan for behandling: Du får vejledning og øvelser, som passer til dine behov – fx træning, afspænding eller manuel behandling.
Fysioterapeuter
Tenna Madsen er uddannet inden for GynObs området og varetager alle problematikker.
Mette Haarup er i gang med uddannelsen og varetager undersøgelse og behandling af inkontinensproblematikker.
Pris
Gældende takster ifølge Danske Fysioterapeuter/Sygesikringen, når der foreligger henvisning fra praktiserende læge eller speciallæge.
FAQ om bækkenbunden
Hvad består vores bækkenbund af? Vores bækkenbund består af en slynge af muskler, som udspringer fra halebenet og hæfter ved kønsbenet. Disse muskler understøtter blæren, livmoderen og endetarmen.
Hvornår kan en undersøgelse af bækkenbunden være gavnlig? Hvis du oplever smerter i bækkenområdet, oplever urin- eller afføringsinkontinens, har smerter ved samleje, smerter i kønsområdet, efter prostatektomi, smerter i nedre maveregion og smerter ved eller på halebenet.
Hvordan foregår en undersøgelse? En fysioterapeut vurderer efter en samtale hvilke undersøgelser der skal foretages. Vaginal- eller anal undersøgelse forekommer ikke altid.
Er en undersøgelse af bækkenbunden smertefuld? Nej, men man kan godt være øm i bækkenbunden eller i strukturer i bækkenet.
Tilbyder Midtjysk Fysioterapi undersøgelse og behandling af bækkenet og bækkenbunden? Ja, vi tilbyder professionel undersøgelse og behandling for problemstillinger relateret til området. Fysioterapeuterne som er GynObs'er har specialviden inden for området og er uddannet via DUGOF (læs evt. mere via dugof.dk).
