Træningstid for balancetræning
Torsdage 12:30 – 13:15 i gymnastiksalen.
Hvis du har svært ved at holde balancen, lider af svimmelhed eller ønsker at reducere din risiko for at falde, så er dette forløb et godt tilbud til dig.
Vi arbejder primært på at forbedre din balance, men der vil også blive arbejdet med styrke, koordination og faldforebyggelse.
Balancetræningen
Vi træner forskellige elementer, der har betydning for din evne til at holde balancen og opbygger denne evne via forskellige øvelser og midler som f.eks. balancebræt, gangøvelser og fælles aktiviteter som ballonspil og cirkeltræning – selvfølgelig tilpasset den enkeltes niveau.
Der fokuseres generelt på tre områder, nemlig styrke, koordination og faldforebyggelse. Styrketræning fokuserer på at opbygge styrke i de muskler, der er ansvarlige for at opretholde balancen og stabiliteten, såsom ben og core-muskler.
Koordinationstræningen hjælper med at forbedre din evne til at reagere på uventede bevægelser og bevare balancen, og med faldforebyggelse træner vi kroppens evne til at afværge, så et eventuelt fald kan undgås.
Træningen bliver varetaget af fysioterapeut Tenna Madsen.
Balancetræningsholdet
Træningen foregår på små, overskuelige hold, hvor aktiviteterne er tilpasset dit niveau.
Der er mulighed for omkældning og bad på klinikken. Du skal medbringe træningstøj og indendørs sko.
Pris
Med lægehenvisning: 131 kr. per gang
Uden henvisning: 215 kr. per gang
Tilmeld dig på Midtjysk Fysioterapi, telefon 97 12 72 57
Om at træne sin balanceevne
Balancetræning er en vigtig del af genoptræningen efter skader eller neurologiske lidelser, der kan påvirke balancen.
Det er også relevant for ældre mennesker, der kan opleve balanceproblemer som en del af det at blive ældre.
Det er dog vigtigt at huske på, at balanceøvelser ikke kun er for ældre mennesker eller personer med skader.
Balanceevnen er en vigtig del af mange sportsgrene og aktiviteter, og mennesker på alle niveauer kan drage fordel af at forbedre deres balance og dermed reducere risiko for skader eller uventede situationer.