Screening / Test

 

Hvorfor teste spilleren?
▪ Måle det fysiske niveau
▪ Identificere styrker og svagheder
▪ Give dig og din træner objektiv feedback
▪ Undersøge effekten af din træningen
▪ Målrette din træning
▪ Motivere og uddanne dig til at yde en ekstra indsats

Bronze:

Bevægelsesscreening
– Måling af vægt og højde.
– Gennemgang af tidligere skader/nuværende problemer
– Bevægeligheds undersøgelse af skulder, ryg, hofte, knæ og fod.
– Testen består af 7 deltest, til vurdering af smidighed og stabilitet. Du vil få en samlet score, som vil fungere som baseline ved de efterfølgende test i løbet af din tid i Herning Ishockey Klub.
– Ud fra fund og mangler, laves et individuelt træningsprogram.

Sølv:

Bronzepakken og

Måling af fedtprocent
– En for høj fedtprocent medfører at du vil bevæge dig langsommere og bruge markant mere energi i kampen. Det gælder dog ikke om at have den lavest mulige fedtprocent, da det kan påvirke din eksplosivitet og restitutionsevne i negativ retning.

4 hoptest
– Vertikal hop test tester din springhøjde.
Springhøjden vil have betydning for den samlede bedømmelse  af din råstyrke, spændstighed og eksplosivitet. Der måles hvor højt du kan hoppe fra stående uden tilløb.


– 1 bens hop test bruges som et led i vurderingen af symmetrien imellem højre og venstre ben og tæller med i den samlede vurdering af din råstyrke, spændstighed og eksplosivitet. Der måles hvor langt du kan hoppe på 1 ben fra stående stilling uden tilløb.

– Triple hop test bruges som et led i vurderingen af symmetrien imellem højre og venstre ben og tæller med i den samlede vurdering af din råstyrke, spændstighed og eksplosivitet. Der måles hvor langt du kan hoppe efter 3 hop på samme ben.

– Side hop test bruges som et led i vurderingen af symmetrien imellem højre og venstre ben. Du hopper på 1 ben fra side til side af 2 markeringer med 40 cm mellemrum. Der registreres antal godkendte hop på 30 sek.

Coretest
– Testen er en maxtest og vil være et udtryk for din evne til at generere kraft på tværs af kroppen i 5 forskellige positioner. Evt. sideforskel vil blive registreret.

Skøjteudholdenhed
– Testen er en maxtest på 30 sek og udføres på et slideboard fra side til side og vurderer din evne til at kunne arbejde med høj kvalitet igennem hele kampen.

Målmandstest (hvis relevant)
– Der måles hvor langt du kan slide/glide fra siddende position.

Guld:

Sølv- og bronzepakken og

Styrketest af ben
– Maxtest af styrke i dine ben. Resultatet vil indgå i den samlede vurdering af din råstyrke, spændstighed og eksplosivitet.

2 agilitytest
– Tester fodskifte, acceleration, koordination og evnen til retningsskift. Disse test indgår i den samlede vurdering af din evne til at vende, skifte retning og koordinere bevægelser.

Konditionstest
Maxtest på cykel og vil være et udtryk for din evne til at arbejde i en hel kamp. Med en forbedret kondition vil overskuddet være markant større og præstationen i de afgørende situationer forbedres.