Øvelsesterapi

Personlig program

Lad Midtjysk Fysioterapi udforme et specifikt program til dig, der på en sikker og professionel måde nedsætter dine smerter og øger mobiliteten i kroppen.

Hos os personliggør vi dine øvelser ud fra en grundig undersøgelse af dit niveau relateret til din specifikke situation. Det vil i langt de fleste tilfælde være øvelser, som du kan lave derhjemme, hvad enten vi snakker alt fra rolige åndedrætsøvelser til benhård styrketræning – eller fra udspændingsøvelser og træning af bevægelighed til stabilisering af hypermobilitet.

Øvelsesterapi - Fysioterapi øvelser
Øvelser mod smerter

Om øvelsesterapi

Øvelsesterapi er det vigtigste og det mest gængse værktøj, fysioterapien har til rådighed. Terapien involverer en række forskellige fysiske øvelser, der er designet til et utal af forskellige formål for at øge fleksibilitet, udholdenhed og generelt bedre funktion i kroppen.

Vi finder naturligvis øvelser, der rammer den bestemte lidelse eller skade, du ønsker forbedret - herunder rygsmerter, knæproblemer eller ondt i nakke og skuldre.

Langt de fleste har selv givet sig i kast med at lave fysioterapeutiske øvelser, ofte på grund af en bestemt lokal smerte, og der er da også mange forskellige ressourcer tilgængelige på internettet.

Med det sagt er vi selvfølgelig fortalere for, at du får udarbejdet et program via professionelle fysioterapeuter som os. Gennem selvvalgte øvelser har du nemlig ikke garanti for effektiviteten, da en specifik øvelse kan ende med at gøre mere skade end gavn, hvis den ikke passer til din situation.

Herudover sikrer du korrekt vejledning i og udførelse af øvelserne, hvis du følger et forløb hos os. Det er yderst vigtigt, at du udfører et program korrekt og sikkert, hvilket kan afhænge af din nuværende helbredstilstand, fysiske form og specifikke lidelse. Alt dette bliver der naturligvis taget højde for, og du slipper for at skulle gøre disse overvejelser selv.

Se også vores forskellige hold, der måske har det, du har brug for. Det er nemlig både mere socialt og motiverende at træne sammen.

korrekt vejledning til øvelser