Morbus Bechterew Hold

Morbus Bechterew hold-træning

Hver onsdag fra 16:30 til 17:15

Morbus Bechterew holdtræning er for alle, der har lyst til motion og træning og som er diagnosticeret med Morbus Bechterew (også kaldet rygsøjlegigt). Formålet med træningen er, at arbejde med smidigheds- og bevægelighedstræning af nakke, skuldre, ryg og hofter, samt almen styrke- og balancetræning. Desuden supplerer vi med træning af udholdenhed og kondition.

Træning vil således være med til at holde led og muskler i god form, så hverdagen føles lettere.

 

Træning med Morbus Bechterew

Træningen

Træningen er individuelt tilpasset, og de enkelte og effektive øvelser er udvalgt, så kroppen arbejder med de specifikke muskelgrupper, der har med bevægelighed af nakke, skuldre, ryg og hofter. Derudover indgår styrke og balancetræning, samt udholdenhed og kondition, som bidrager til den almene sundhed – selvfølgelig tilpasset den enkeltes evner og behov.

Før første holdtime bliver du henvist til en tid hos Fysioterapeut Dennis Salling , der også er instruktør på holdet. Her gennemgår og fastlægger I sammen, hvilke øvelser, som passer til dit niveau. Dette foregår gennem samtale, undersøgelse og tests, og der bliver en forventningsafstemning i forhold til, hvordan holdtræningen kommer til at foregå.

Holdet

Et hold er på maks. 8-10 deltagere, så vi kan fokusere på kvalitet over kvantitet. Hver øvelse foregår med kyndig supervision af Fysioterapeut Dennis Salling og øvelserne er tilpasset den enkelte, jf. førnævnte samtale og afstemning inden første holdtime.

Du skal medbringe træningstøj og indendørs sko til træningen, og der vil være mulighed for omklædning og bad på klinikken.

morbus bechterew øvelser
morbus bechterew behandling

Pris på Morbus Bechterew hold-træning

Deltagere med Morbus Bechterew kan træne gratis under den vederlagsfri ordning.