Hvornår er et “baby‑tjek” relevant?
Det kan være svært som nybagt forælder at vurdere, hvornår der er behov for et baby‑tjek. Der er mange informationer at forholde sig til, og det kan være udfordrende at navigere i, hvad der er normalt, og hvornår man bør reagere.
Generelt kan et baby‑tjek være relevant, hvis din baby:
- virker utilpas eller urolig
- er født ved træk (fx med sugekop)
- har meget motorisk uro
- ofte er meget ked af det
- kigger markant mest til den ene side (favoritside)
- ikke følger de forventede motoriske og neurologiske milepæle
Det er vigtigt at understrege, at alle babyer udvikler sig forskelligt. Der er derfor et bredt spænd i, hvad der betragtes som normal udvikling. Et barn, der ikke følger milepælene helt præcist, kan sagtens udvikle sig helt normalt. En faglig vurdering kan dog give ro og afklaring.
Undersøgelse og behandling
Hos os bliver dit barn undersøgt af fysioterapeut Julie, som har efteruddannelse inden for neurologisk og motorisk udvikling hos spædbørn samt behandling af skævheder.
Et forløb vil typisk indeholde:
- Grundig undersøgelse af barnet
- Eventuel behandling
- Vejledning i relevante øvelser til hjemmet
Vi tilrettelægger altid en individuel plan med fokus på at støtte dit barns udvikling bedst muligt. Ofte vil en vigtig del af behandlingen være øvelser, som I laver hjemme. Formålet er at hjælpe barnet hurtigt videre i sin udvikling og i mange tilfælde undgå behov for yderligere behandling.
Støtte til barnets udvikling
Julie hjælper også gerne med den motoriske udvikling generelt, herunder:
- at gøre mavetid lettere
- overgang til at kravle
- udvikling fra liggende til siddende og stående
Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os for en vurdering.
